Indlæser
Hjernen i fokus i Helsingør med Hjerneskadeforeningen
Dato og tid
Tirsdag d. 16. marts 2021 kl. 10:00 til 15:00
Tilmeldingsfrist
Torsdag d. 11. marts 2021 kl. 20:00
Sted
Kulturhus Syd,
Hovmarken 7,
3000 Helsingør
Kulturhus Syd
Hovmarken 7
3000 Helsingør
Hjernen i fokus i Helsingør med Hjerneskadeforeningen
Vi sætter hjernen i fokus hele dagen.
Hjernen i fokus i Helsingør 16 marts 2022
Kulturhus Syd, Hovmarken 7, 3000 Helsingør
Program
10.00 Velkomst ved Marie Klintorp
10.05 Teamkoordinator Bente Borg Donkin og Logopæd Annelise Løvholt
Kort orientering om kommunens tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade
Hjerneskadeenheden i kommunen blev etableret oktober 2018 og er et tæt tværfagligt samarbejde mellem flere afdelinger i kommunen. Enheden udspringer af frikommuneforsøget, som Helsingør Kommune er en del af, og som giver kommunen en række muligheder for at kunne lave sammenhængende borgerforløb på en anden måde end tidligere. Teamkoordinator på hjerneskadeområdet Bente Borg Donkin vil fortælle om enhedens arbejde og de sammenhængende borgerforløb. Hun vil også komme med eksempler på hvilke tilbud borgerne kan modtage i et rehabiliteringsforløb og komme med eksempler på forskellige træningsindsatser. Til slut vil hun tale om overgange mellem ”systemerne”, fx fra hospital til genoptræningssted, eller fra døgnophold til eget hjem.
Samtalestøtte – en metode til at støtte mennesker med afasi eller andre kognitive funktionsnedsættelser
Samtalestøtte er en evidensbaseret metode, som oprindeligt er udviklet på et Canadisk afasiinstitut og som efterhånden er udbredt i det meste af verden. Metoden er en yderst brugbar, enkel metode, man kan anvende i kommunikation med mennesker, som har en sproglig eller kognitiv funktionsnedsættelse. Metoden understøtter det talte sprog i kommunikationen og hjælper med at fastholde de mange informationer, der ofte kommer i en samtale. Den enkelte opnår bedre adgang til informationer, har bedre mulighed for at kunne træffe beslutninger i eget liv, og kan i højere grad deltage på lige fod med andre
11.00-12.00 Kenneth Kinastowski
LIVET MED EN HJERNESKADE - DE 8 FASER TIL ERKENDELSE OG ACCEPT.
Jeg fortæller om de 8 faser man skal igennem for at kunne leve med sin hjerneskade. Igennem efterhånden mange års erfaring med egen hjerneskade og i mødet med andre hjerneskaderamte og deres fortællinger, er der særligt et sted, hvor man ser ligheder i fortællingerne - i følelserne. Umiddelbart efter hjerneskaden og den kommende rehabiliteringsperiode, inden hjernen genfinder sit nye potentiale. Jeg vil fortælle om de 8 punkter, som jeg mener er væsentlige at kende til som ny-ramt hjerneskade og den familie, der skal forstå, lære og agere sammen med den hjerneskadede. Vejen til erkendelse og accept er ikke let, men ved at omfavne de følelser, der er svære, kommer man mere rustet igennem sine første år af hjerneskaden, både som menneske og som familie.
12.00-12.30 Frokost, der serveres en sandwich med en øl/vand
12.30-13.00 Fortsættelse foredrag med Kenneth Kinastowski
13.00-13.10 Kort pause
13.10-15.00 Kim Erik Andersen
" Den professionelle hjerneskade "
Hvorfor den overskrift?
Jo man er jo professionel når man får penge for det man er/gør og jeg er jo førtidspensionist og dermed prof. Jeg bestiller jo ikke andet end at være den jeg nu engang er blevet og får penge for at være, så den lå lige til højrebenet.
Mit foredrag omhandler blandt meget andet:
- Forholdet til de pårørende
- Fordomme imod og mellem de ramte
- De usynlige skader
- Energiforvaltning
- At sætte sig nye mål efter skaden
Der bliver serveret kaffe og kage i en pause undervejs.
15.00 Tak for i dag vi ses i uge 11 i 2023
Tilmelding på https://hjsfhelsingor.nemtilmeld.dk/ Kan du ikke finde ud af det eller ikke har
pc/mobil, så ring Marie Klintorp tlf. 29882502 eller mail:
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.